Beregn dit kondital

Beregn dit kondital

Coopers løbetest er en maks. test, hvor du kan vurdere dit kondital, ved at måle hvor langt du maximalt kan løbe på 12 minutter. Testen skal udføres på en flad strækning - helst en rigtig 400 m bane.


Sådan tester du

1) Løb så hurtigt du overhovedet kan i 12 minutter, altså hvor du presser dig selv maximalt.
2) Afgør hvor mange meter du har løbet.
3) Indtast distance, alder og køn i nedenstående formular og udregn dit kondital.

Dit køn: Din distance: Din vægt
m kg
Iltoptagelse
Kondital

BEMÆRK: Som med alle indirekte tests er coopers 12 minutters test forbundet med nogen usikkerhed.



Konditalstabeller over normalbefolkningen

Kvinder:

alder (år) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt
5 - 14 < 34 35 - 39 40 - 47 48 - 51 > 52
15 - 29 < 28 29 - 34 35 - 43 44 - 48 > 49
30 - 39 < 27 28 - 33 34 - 41 42 - 47 > 48
40 - 49 < 25 26 - 31 32 - 40 41 - 45 > 46
50 - 64 < 21 22 - 28 29 - 36 37 - 41 > 42
65 < < 19 20 - 26 27 - 34 35 - 39 > 40

Mænd:

alder (år) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt
5 - 14 < 38 39 - 43 44 - 51 52 - 56 > 57
15 - 19 < 43 44 - 48 49 - 56 57 - 61 > 62
20 - 29 < 38 39 - 43 44 - 51 52 - 58 > 57
30 - 39 < 34 35 - 39 40 - 47 48 - 51 > 52
40 - 49 < 30 31 - 35 36 - 43 44 - 47 > 48
50 - 59 < 25 26 - 31 32 - 39 40 - 43 > 44
60 - 69 < 21 22 - 26 27 - 35 36 - 39 > 40
70 < < 19 20 -24 25 - 32 33 - 37 > 38

 

Forklaring:

Cooper testen er opkaldt efter major og militærlæge Dr. Kenneth H. Cooper, der i 1968 første gang anvendte den i træningen af amerikanske soldater v. United States Air Force.

Coopers løbetest er en god og nem måde, at bestemme sin konditions tilstand på. Det har vist sig, at den distance man er i stand til at tilbagelægge på 12 min er en rimelig god indikator for konditionen, da iltoptagelsen (energiforbruget) øges lineært med løbehastigheden.

Det betyder, at uanset alder, køn og kropsvægt koster det i princippet lige meget energi (ilt) for to personer som løber med samme hastighed.

Formlen som ligger til grund for testen, er ikke fundet ved teoretiske betragtninger, men alene ved målinger på mange personer og er således empirisk.



Maksimal iltoptagelse

Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optage pr. minut. Jo mere ilt man kan optage, desto mere arbejde kan man udføre over længere tid. Den maksimale iltoptagelse er derved et udtryk for, hvor stor en "aerob motor" man er udstyret med.

Den maksimale iltoptagelse kan variere fra 2 l/min for utrænede op til over 7 l/min for topatleter.



Konditallet

Det hjælper ikke noget med en stor motor, hvis det motoren skal flytte er meget tungt. Konditallet er derfor et godt udtryk for hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt.

Konditallet findes ved at dividere den maksimale iltoptagelse (i ml/min) med kropsvægten og bagefter gange den med tusind. Konditallet angives i enheden: ml/kg/min.

Konditallet kan variere fra 20 ml/kg/min for utrænede op til over 90 ml/kg/min for topatleter.

dintrainer, Niklas Enrico Frederiksen
Poppelvej 6 - 7100 Vejle - Telefon: +45 50 81 41 00 - niklas@dintrainer.dk